Det skal nok blive rigtig underligt!

– Jeg vil være forfatter! skreg hun fra altanen og ud over parken i Los Boliches.
Annette Skibby havde allerede stillet sig i positur for at modtage folkets hyldest.
– Endelig, endelig! lød folkets råb op til hende. – Lad os alle få glæde af dine guldkorn!
– Jamen, hvor svært kan det være? tænkte Annette Lalleglad Skibby. Hun var allerede i tankerne i færd med at tackle berømmmelsen, den evige strøm af emails fra taknemmelige læsere og de utallige opfordringer til at deltage i (og vinde) diverse prisuddelinger.
Samtidig var hun bekymret. Hvilken kjole ville nu bedst matche den røde løber, når hendes første bog blev filmatiseret?
Og hun havde netop spurgt, i et forfatterforum på internettet, om det ikke var smartest at ringe til de danske biblioteker og anbefale, at de byggede om, så de kunne rumme hendes fantastiske værker – bare for at være lidt på forkant. Der var sørme mange ting, hun skulle have styr på.
– Har du en blog? spurgte en de garvede forfattere det fremstormende talent.
Spørgsmålet kom helt ud af det blå.
En blog? En blog?
Blok, ja … men blog?
– Nøøøh. Men skal jeg ikke bare skrive nogle bøger og sår’n? spurgte hun den garvede skribent.
– Glem det! svarede den erfarne. – En forfatter bliver ALDRIG til noget uden en blog.
– Huh… ?
– ALDRIG!
– …
Godt, så.
Så her er altså Annette Skibbys blog.

Jeg vil gerne byde velkommen til mig selv og også til dig, som har lagt vejen forbi. Det skal nok blive rigtig underligt!